10 agile podcasts

Tak til Simcorp for at have startet en ny agil podcast!

Jeg læste lige om det her på sitet og kastede mig over den. Supergod!

Det fik mig også at tænke over, hvilke agile pocasts jeg hører mest af i øjeblikket. Begrænsning er en kunst, så jeg har fået det ned til 10; i alfabetisk rækkefølge:

Agile Amped

Agile Amped kommer fra SolutionsIQ, hvor jeg har fundet rigtig mange gode cases, artikler og fået masser med input til refleksion gennem tiderne. Nu er de blevet købt op af Accenture og det hele er blevet en del mere ”corporate”. Det gælder også deres podcast, men når det er sagt har de tit spændende afsnit, i hvert fald når man kigger med coachbrillerne.

https://www.solutionsiq.com/podcast/

Agile FM

Gerald M. Weinberg, Woody Zuill, Dave West, Ron Jefferies, Jeff Patton, Lyssa Adkins, Ken Schwaber, … man kunne blive ved. Det er en virkelig imponerende gæsteliste, man finder i arkiverne hos AgileFM. Her kan du til hver tid vælge at bruge en halv time sammen med en af de store tænkere i den agile bevægelse.

https://agile.fm/agilefm

Agile for Humans

Ryan Ripley er en Scrum.org Trainer, som for nylig har udgivet en bog og også laver en, om end lidt ujævn, strøm af podcasts, hvor det lykkes ham at finde nogle rigtig spændende gæster. Jeg kan, for bare at nævne en, anbefale #107, hvor Kent Beck snakker om XP.

https://ryanripley.com/agile-for-humans/

Agile Uprising

Agile Uprising er intet mindre end en bevægelse. Når det gælder podcasten betyder det at den laves af en skiftende flok værter, hvilket fungerer perfekt og giver den en god dynamik. Der bliver snakket alle mulige agile emner. Bl.a. er det lykkets dem at interviewe næsten samtlige underskrivere af det agile manifest, hvilket i sig selv rykker den ind på top 10 for en agil nørd som mig. Og her for nylig har de haft temaet ”Game of Frameworks”, hvor de har gennemgået SAFe, Scrum@Scale, Nexus, Large Scale Scrum og Disciplined Agile.

https://agileuprising.libsyn.com/

Deliver It

Deliver It er en podcast for Product Owners. Det er en lidt anden vinkling end mange andre podcasts som, hvis vi skal være helt ærlige, er for Agile Coaches og Scrum Masters. Det gør Deliver It vel værd at lytte til. Afsnittene er en blandning mellem værtens, Cory Bryan, monologer og afsnit med gæster.

http://deliveritcast.com/

Den Agile Podcast

Altså bare navnet gør, at den svinger sig ind på top 10! Dette er en ret ny dansk agil podcast. Første afsnit starter med et nærmere kig på det agile manifest, og så er det bare derudad med emner som Scrum, SAFe, teams og andet.

http://denagilepodcast.dk/

Leading Agile

Her er der virkelig masser af god og praktisk info om både stort og småt i det agile univers. Fra praktiske Scrum Master-tips og hjælp til, hvordan du som Product Owner holder styr på din backlog, til hvordan man driver store agile transformationer.

https://www.leadingagile.com/podcast/

Scrum mm.

En dansk podcast, hvor jeg hurtigt fik slugt samtlige afsnit. Den er helt nede på jorden og rigtig god, med en dejlig stemning. Vil fungere super som en slags intro til den agile verden.

https://podtail.com/da/podcast/scrum-med-mere/

Scrum Master Toolbox

Her har vi en enormt produktiv herre ved navn Vasco Duarte, som producerer en podcast hver ugedag, mandag t.o.m. fredag. Det er virkelig et commitment, en produktivitet og en stabilitet, som er en Scrum Master værdig. Vasco Duarte er i øvrigt en af drivkrafterne bag #noestimates og har også skrevet bogen ”NoEstimates: How To Measure Project Progress Without Estimating”.

https://scrum-master-toolbox.org/

The Agile Revolution

Tony, Craig og Renee huserer til dagligt i Australien, men for at være helt ærlig virker det, som om de bruger det meste af deres tid på forskellige agile konferencer. Heldigvis husker de altid at tage en mikrofon med, og det lykkes dem at fange alle mulige spændende gæster.

https://theagilerevolution.com/

Vær social og del dette indlæg

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn

Dette indlæg har 3 kommentarer

  1. Rie Bau Lassen

    Jeg vil også gerne nævne Podcasten “To Agilty and Beoynd” med Katrine Kjeldsen og Ole Rich Henningsen.
    Masser af reflekterende og berigende snakke i en uformel kontekst.

  2. Thomas Kofoed

    ENIG! med Rie. “Agile and Beyond” er super godt. Fagligt sammen med stil og etik.

  3. Jonas Högstrand

    Tak! Jeg lytter til mit første afsnit på vej hjem i aften 🙂

Skriv et svar

Artikler du vil synes om...